Om mig

Velkommen til Mors Veninde – en blog om et perfekt uperfekt kvindeliv.

For nogle år siden befandt jeg mig på bunden af livet.

Mens jeg lå og rodede rundt dernede, opdagede jeg noget fantastisk. Jeg opdagede, at livet er præcis som vi gør det til.
Så i stedet for tænke, at jeg have ramt bunden, besluttede jeg mig for, at jeg stod på fundamentet af mit nye liv.

Det handler om livsværdier

Jeg besluttede mig for, at være lykkelig.

No kidding. Det var et valg jeg tog.

Jeg tænkte, at den nemmeste måde at blive lykkelig på, var ved at være glad for selv de små ting i livet.

Så jeg købte mig en notesbog, og lovede mig selv, at jeg HVER eneste dag, ville skrive tre ting, som jeg var taknemmelig for.

Herfra gik det fremad.

Det var ikke nemt, og det har taget mange år at komme op igen, men i dag har jeg skabt et liv fuld af lykke.

citater om lykke

Hvad er et lykkeligt liv?

For mig handler lykke om kærlighed. Intet mindre.

Kærlighed til mig selv og de mennesker, der står mig nært.

Kærlighed til livet, og alt det, livet har at lære os.

Kærlighed til de mennesker, der ikke mener det samme som mig eller lever deres liv som jeg gør.

… Og så handler lykken også om at sætte sig fri af store ambitioner, stress, perfektionisme og angsten for ikke at slå til.

Og jeg er bare helt almindelig.

Jeg er i det store og hele bare lige som dig.

41 år, gift med Morten, der for 15 år siden inviterede mig ind og se “Find Nemo” på en blind date. Mor til Magnus på 13 og Niels på 9. Selvstændig indenfor online markedsføring.

Vores lille familie er fuld af diagnoser. Jeg selv har ADD. Altså som i ADHD, bare uden H’et. Begge unger er blevet begavet med Aspergersyndrom og Niels har også ADHD. Morten påstår han er normal, men det har vi ikke papir på.

Vil du i kontakt med mig?

Så send mig en mail på mail@netekaasen.dk eller send en besked via Facebooksiden.