Min yndlings køkkengadget

Jeg kan godt lide at lege i køkkenet: mad, bagværk, sunde snacks… you name it. Og én bestemt køkkengadget har gjort det meget sjovere. Tillad mig at præsentere…

Diablosteel: Et bagestål der gør din ovn til et helvede.

Den er tung som bare fa…., men din ovn kan klare det, og dit bagværk elsker den.

Du har sikkert prøvet en pizzasten. Det har jeg i hvert fald, og jeg er ikke imponeret. Overhovedet. Men ca. samme tid som jeg hørte om bagestål første gang stødte jeg på Diablosteel gennem en bekendt.

Lad den varme op ved højeste temperatur i ovnen i minimum en time. Den tykke stålplade absorberer varmen i oven, og bliver i bogstaveligste forstand varm som ind i helvede.

Men varmen går direkte i dejen, når du lægger din pizza eller bagværk på pladen. Det betyder, at dejen omgående rejser sig, og du får bagværk der har knasende sprød skorpe og er fyldt med lækre lufthuller. Og en pizza med sprød bund tager ca 4 minutter at lave.

Du kan bruge pladen i ovnen, eller du kan lægge den på grillen. Prøv at stege et stykke godt oksekød på en rygende varm Diabloplade. Det varme stål lukker kødet og forsejler smagen, og du får de skønneste bøffer.

Du kan faktisk også komme den i fryseren, men det er ganske enkelt ikke lykkedes mig at skabe plads i vores fryser endnu.

Bagestål fra Diablosteel