Husker du at tage afveje?

Den lige vej. Den er muligvis både den hurtigste, mest praktiske og effektive. Men er det den bedste? Er det den der gør dig mest rig?

Nogle af de mest værdifulde minder jeg har, har jeg fået, fordi jeg valgte den lige vej fra. Og jeg taler ikke kun om den asfalterede slags, men i høj grad også livets vej. 

Det ekstra år på seminariet var det fedeste, den “falske” studieby blev mit liv, en panisk ruteændring i karrieren gjorde mig hel igen… for pokker: hvis ikke jeg havde valgt en alternativ indgang til kærligheden, havde jeg ikke mødt det fantastiske menneske, jeg er gift med, og som er lige så legesyg og nysgerrig som jeg er. 

Små oplevelser bliver store

Vi har lige haft sådan en oplevelse igen idag. ikke en af dem, der ændrer livskursen, men en af dem, der sætter livet lidt i perspektiv. Hvor udfordringer og problemer bliver ligegyldige i skyggen af taknemmeligheden.

Vi var egentlig bare på vej hjem fra en samtale på sygehuset. Ingen af os havde fået frokost, og vi gad ikke på cafe. Vi købte bare en sandwich hos Lagkagehuset, og besluttede os for at finde et godt sted at spise den.

Og det gjorde vi. Altså fandt et godt sted. For enden af en hullet grusvej, hvor ingen af os før har været. 

Når man pludselig sidder under en nyudsprungen bøg, i høj solskin i vandkanten, nyder en simpel frokost i stilhed, sammen med det menneske man værdsætter mest i verden. Dér giver livet mening. Det er dér jeg føler mig rig. 

På ukendt vej

Vi skal huske at dreje af. Tage en anden vej end bare den direkte. Gå derud, hvor vi ikke har været før. For det er midt i det ukendte – der hvor vante rammer ikke pakker os ind – at vi mærker os selv. Mærker livet.