Anmeldelse af Ulla – Smart hydration reminder

Sådan drikker du nok vand

Jeg indrømmer det. Jeg er lidt forelsket. Og hun hedder Ulla.

Ulla er ikke endnu et skønt kvindemenneske i mit liv, men min nyeste gadget.

Tænk, at en lille bitte – og charmerende billig – gadget, kan gøre en så stor forskel, som Ulla har gjort for mig…
Slut med at have hovedpine sidst på dagen, fordi jeg glemmer at drikke vand nok, og hurra for alle de andre fordele ved at have en sund væskebalance.

Hvordan virker Ulla?

Jeg har Ulla siddende på min vandflaske, som jeg altid har med mig, og som om dagen står på mit skrivebord.

Har flasken ikke bevæget sig i 30-40 minutter, blinker Ulla til mig, og fortæller at jeg skal huske at drikke. Ingen irriterende lyde. Bare en lille lysdiode, der blinker.

Når jeg har drukket af flasken, blinker Ulla til mig igen, men det er et anderledes blink. Et lidt mere roligt blink. Jeg bilder mig ind, at det er et smilende og anerkendende blink.

Og sådan er Ulla så med mig hele dagen, og min evindelige hovedpine sidst på dagen er forsvundet. Jeg føler mig også mere frisk, maven fungerer bedre, jeg bliver ikke træt henad eftermiddagen og mit humør er mere stabilt.

Gennemtænkt gadget

Jeg er ikke bare vild med Ulla, fordi hun hjælper mig. Jeg er også vild med hende, fordi hun er gennemtænkt.

Ulla for sin energi fra et lille batteri. Levetiden er op til 6 måneder.

Jo bedre du er til at drikke, uden hun skal blinke til dig, jo længere holder hun. Hun holder også op med at blinke, hvis hun kan mærke, at hun er alene. Hun står altså ikke og bruger energi på at blinke efter dig om natten eller når du ikke er på kontoret.

Nu vil jeg jo ikke kalde Ulla billig, men hun er heller ikke dyr. Normalprisen er 210 kr, men shoppen kører ofte tilbud, og så kan du få hende til 149 kr. Jeg købte endda 4 stk til 149 kr, og så smed de en gratis oveni. God service 😉

Til den pris kunne man sagtens forestille sig, at det var et “én-gangs produkt”, som var lige til at smide ud, når batteriet var dødt. Men nej! Du skifter bare batteriet, og så fortsætter hun.

Ikke noget sløseri med miljøhensynet her.

Vind en Ulla

I august måneds konkurrence kan 3 heldige følgere vinde en Ulla.

Konkurrencen løber på både Facebook og Instagram, og deltager du begge steder, har du selvfølgelig dobbelte vinderchancer.

Jeg har lækre præmier klar til konkurrencerne i september og oktober, så følg endelig med begge steder, så du ikke går glip af det.

Indlægget er IKKE sponsoreret

Jeg har ikke fået penge eller produkter for at skrive dette indlæg. Præmierne i konkurrencerne er typisk produkter jeg SELV er vild med, og som matcher MorsVeninde-konceptet.

Share: